Når dit Hpfi relæ pludselig slår fra, kan det være både irriterende og bekymrende. Et Hpfi relæ er en fejlstrømsafbryder, som har til formål at beskytte dig og dyr mod elektrisk stød og brande, der opstår på grund af en elfejl. Derfor bør du tage det alvorligt, hvis relæet bliver ved med at slå fra. Men hvad kan du gøre, når det sker? Det kan du blive klogere på i dette blogindlæg.

Indholdsfortegnelse

Derfor kan dit Hpfi relæ slå fra

Et Hpfi relæ afbryder straks strømmen, hvis der registreres fejl, eksempelvis fra en defekt vaskemaskine eller andre hvidevarer. Det kan også ske ved lynnedslag, men moderne relæer er robuste og slår sjældent fra i de situationer. I dag er det lovpligtigt at have Hpfi relæ i alle boliger og lejligheder.

Hvis der er en fejl i installationen, en beskadiget ledning eller et defekt apparat, slår relæet fra for at beskytte dig. Bliver det ved med at ske, kan det være tegn på en dybere fejl, som kræver professionel hjælp. Hos ELA Installation arbejder vi som elektriker i København – vi tilbyder akut hjælp hele døgnet, hvis du oplever problemer med din el.

For at sikre, at dit relæ virker korrekt, bør du teste det mindst én gang om året og gerne oftere. Det gør du ved at trykke på testknappen, ofte markeret med et “T”. Når relæet er slået fra, kan du se det ved, at afbryderknappen er afbrudt eller står på “O”, og så kan du tænde det igen ved at skubbe knappen tilbage på “I”.

Dette kan du gøre, hvis dit Hpfi relæ slå fra

Der er enkelte ting, du kan tjekke, før du ringer efter hjælp:

1. Sluk alt
Begynder dit Hpfi relæ at slå fra, og hvis du ikke ved hvorfor, kan du starte med at slukke alle apparater i hjemmet. Hvis relæet stadig ikke vil blive slået til, selvom alt er slukket, kan det tyde på, at selve relæet er defekt.

2. Tænd ét ad gangen
Når du har slukket alt, kan du prøve at tænde apparater og grupper i eltavlen én for én. Hold øje med, hvornår relæet slår fra igen – så kan du finde ud af, hvilken gruppe der giver problemer.

3. Find fejlen
Lad den fejlramte gruppe forblive slukket, og tænd de andre igen. På din eltavle står der ofte, hvilke rum eller apparater hver gruppe dækker. Hvis det ikke fremgår, må du gå rundt i hjemmet og se, hvor strømmen mangler – ofte er det typisk vaskemaskinen, køleskabet eller lamper.

Har du ikke fundet fejlen efter de 3 step, bør du stoppe – at begynde selv at skille installationerne ad eller undersøge skjulte ledninger kan være både ulovligt og farligt. Det er derfor altid en god idé at ringe efter professionel hjælp, så arbejdet udføres korrekt, og du ikke udsætter dig selv for risiko. Hos ELA Installation er vi din lokale elektriker på Frederiksberg – vi står altid klar til at hjælpe dig, når du oplever problemer med din el.

Få professionel hjælp til dit Hpfi relæ, når det slår fra

Hos ELA Installation er vi altid klar til at hjælpe dig døgnet rundt. Slår dit Hpfi relæ fra, og føler du dig utryg ved selv at tjekke de første trin, så ring til os som det første. Vi rykker hurtigt ud og hjælper dig på stedet.

Vi er erfarne elektrikere, der udfører alle typer el-opgaver. Selvom vi holder til i København, kører vi også gerne ud til kunder på resten af Sjælland.

Kontakt os på telefon 51 51 85 51 eller mail info@ela-installation.dk. Har du et større projekt, er du også velkommen til at udfylde vores kontaktformular – så vender vi hurtigt tilbage.

Se seneste indlæg

Har du brug for akut hjælp? Ring til vores døgnvagt51 51 85 51